PLOCK! / Grensgeval (BE)

En forestilling for børn og deres voksne! Summende dåser, dansende maling, farverige lyde og en akrobatisk maler!

(Foto: Geert Roels)

Et stykke visuelt cirkus-lydteater!

Axel vil så gerne genskabe sit yndlingsmaleri af den amerikanske maler, Jackson Pollock. Men hvordan får han den rette plet på det rigtige sted? Skal han dryppe, smide, hælde eller sprøjte med maling? Skal han arbejde med pensler, pinde eller hele beholdere? Han bruger alle sine kropsdele, men uanset hvordan han vender og drejer sig, hopper eller ruller, ligner hans maleri ikke originalen.

PLOCK! er en forestilling for alle os, der kan lide at male udenfor stregerne!

Grensgeval skaber forestillinger med og til børn og unge. De tager udgangspunkt i barnets fantasi og intuition i undersøgelsen af voksne temaer. I produktionerne placeres Grensgevals temaer i en bevidst naiv logik tilsat en dosis anarki og punk.

Spiller i Pakhus 11: Lørdag d. 30. marts 2019 kl. 14.00 og 16.00 + Søndag d. 31. marts 2019 kl. 10.00.

Kreditering:

Koncept/Instruktion: Hanne Vandersteene and Mahlu Mertens

Akrobatik/Skuespil: Axel Guérin

Skuespil: Mahlu Mertens/Hanne Vandersteene

Lydkoncept: Stijn Dickel (aifoon)

Dramaturgi: Mieke Versyp

Lysdesign: Jeroen Doise, Saul Mombaerts

Kostumer: Sofie Rosseel

Decor: Koen Demeyere

Støttet af: De Vlaamse Overheid, Stad Gent, Via Zuid, aifoon vzw, De Grote Post, Dommelhof, Circuscentrum, De Kopergietery, De Kriekelaar.